Materielassistent
Jeg har været i Forsvaret i 32 år, de første år som konstabel, og siden 82 som civilt ansat vagtbetjent med hund, og som dressurleder og vagtkoordinator. For ca. 5 år siden, da Forsvaret omstrukturerede på området, blev jeg beordret til at aflevere pistol og hund. Det var selvfølgelig rigtigt ærgerligt, men jeg fik i stedet muligheden i materieltjenesten. Mange gange er materieltjenesten blevet anvendt til udslusning af militært personel over i det civile. Specielt også fordi man her bruger sit netværk og erfaring fra den militære karriere hver eneste dag. Og fordi materieltjenesten samtidig er civilt uddannelsessted.
Forsvarsforliget, der raser gennem organisationen for tiden, betyder enorme omvæltninger for de fleste af os. På depotet går vi væsentligt ned i mandskab, og det har indvirkning overalt. Det har skabt stor fortvivlelse for alle, som jeg har haft kontakt med i kraft af mit tillidsmandsjob ved Den Kongelige Livgarde. Men samtidig åbner det jo også op for nye muligheder. Når det er på plads, er jeg sikker på, at vi fortsat vil have en rigtig god arbejdsplads. Vores grove humor og kammeratlige tone på depotet har i hvert fald ikke lidt skade.
Lige inden jeg kom hertil, var jeg uheldig at blive syg med en diskusprolaps – og blev opereret. Jeg mødte utrolig stor forståelse, og selv om jeg var væk i to sygeperioder a 3 og 4 måneder, har jeg kun mødt opbakning og forståelse. Det er vigtigt, når man bliver ramt af sygdom eller kommer i klemme på anden måde, at man ikke også bliver presset af sin arbejdsgiver. På det område mangler vi i hvert fald ikke noget.
Et andet område, hvor vi også er fremme i støvlerne, er på uddannelsesområdet. Vi hører tit, at vi skal uddanne os hele livet, og det passer i hvert fald her. Jeg har været på et utal af eksterne jobrelevante kurser allerede. Og er nu ved at uddanne mig til lager- og logistikoperatør med svendebrev og hele pivtøjet. Kompetence er alfa og omega i Forsvaret – og så tæller det ved lønforhandlingerne.
Jeg ville hellere have fortalt om mit job for et år siden – eller igen om et år – og ikke lige nu, hvor vi er så berørte af omstruktureringen. Så kunne jeg helt sikkert have fokuseret bedre på alle de positive sider, og dermed givet et langt bedre indtryk af arbejdspladsen, så andre også kunne blive interesseret i at søge hertil.